Gratis og anonym Stofbehandling

Novavi tilbyder gratis og anonym stofbehandling til borgere, der er i arbejde eller under uddannelse.

Se vores flyer
Anonym stofbehandling, rådgivning, novavi, stofrådgivningen

Et tilbud til borgere, der har et skadeligt forbrug af illegale rusmidler og som ikke har sociale problemer.

Har du arbejde eller er under uddannelse og er dit forbrug af illegale rusmidler ved at tage overhånd? Så er tilbuddet om gratis anonym stofbehandling måske et tilbud for dig. Når du kommer til os, behøver du hverken opgive CPR-nummer eller rigtige navn.

Det betyder, at du ikke bliver registreret nogen steder. Dog skal der, for at sikre kommune tilknytningen, fremvises sygesikringsbevis, men du har ret til at holde en hånd over navn, CPR-nummer og gade/vej-adresse.

Anonym stofbehandling er til dig der:

  • Gerne vil være anonym
  • Gerne vil mindske eller stoppe dit forbrug af stoffer
  • Har arbejde eller er under uddannelse
  • Er over 18 år

Anonym stofbehandling henvender sig til velfungerende borgere, der synes, at deres forbrug af stoffer fylder for meget i deres hverdag. Derfor er behandlingen også adskilt fra andre former for misbrugsbehandling.

Behandlingsstedet kan ikke udefra identificeres som værende behandlingssted, og behandlingsgrupperne består udelukkende af ligesindede. Behandlingen foregår i København K.

Sådan foregår behandlingen
Behandlingen indledes med en individuel samtale. Derefter deltager du i et 14 ugers gruppeforløb, hvor man mødes en gang om ugen. Behandlingen afsluttes med endnu en individuel samtale. I gruppen får du viden og redskaber, som du kan bruge til at opnå de mål, du sætter for dig selv. Du vil møde andre, som er i samme situation som dig.

Under behandlingen har vi fokus på:

  • Stoffernes fysiske og psykiske virkning
  • Tvivl og ambivalens
  • Motivation
  • Forandring
  • Trang og risikosituationer
  • Ressourcer og løsninger
  • At være tilstede her og nu

I særlige tilfælde vil du i stedet for deltagelse i gruppe have mulighed for at komme i et individuelt forløb.

Hvis du ønsker at starte i behandling eller høre mere om tilbuddet, kan du skrive til  anonym@novavi.dk eller ringe til tlf. 27458065, så vil vi hjælpe dig med at finde ud af, om dette tilbud kunne være det rette for dig. Du er naturligvis 100% anonym.

Se flyer

 

[this div will be converted to an iframe]
×