Præsentation af oplægsholdere på symposium 2017

Symposiets forskningsindlæg repræsenterer et bredt vidensfelt. Bredden afspejler kompleksiteten i indsatsen mod afhængighed, og giver samtidigt et indtryk af den omfattende viden der findes.

Alkoholbehandling, Novavi, stofbehandling, forskning

Barak Caine, er Ph.D., Associate Professor of Psychology, Department of Psychiatry at Harvard Medical School og Chef for Neuroscience and Behavioral Pharmacology Laboratory ved McLean Hospital, som er tilknyttet Harvard Medical School.

 

Barak Caine har gennem hele sin forskningskarriere forfulgt to forskningsperspektiver:

  • Farmakologiske processer og effekter i relation til medicinering og misbrug af stimulanser;
  • Neurologiske processer dels i relation til psykotiske reaktioner på (mis-)brug af stimulanser, dels i relation til antipsykotisk medicinsk behandling.

 

For en nærmere og uddybende præsentation af Barak Caine, se hans profil her: http://www.mcleanhospital.org/biography/s-barak-caine

 


 
 

Anders Fink-Jensen, er overlæge ved Psykiatrisk Center København, klinisk professor ved Københavns Universitet samt leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium.

 

Anders Fink-Jensens forskning er fokuseret på misbrug og psykoser – og har fulgt to – gensidigt berigende og nødvendige – spor:

  • Den klinisk forankrede forskning, hvor han i samarbejde med kolleger, somatiske såvel som psykiatriske, fokuserer på effekt af og bivirkning til allerede kendte behandlinger;
  • Basal forskning, der foregår i laboratoriet og i høj grad involverer dyremodeller.

 

Forskningen forsøger at kaste lys over selve misbrugets natur, og undersøger, hvilke områder og receptorer i hjernen, der er involveret, når det kommer til misbrug. Både hvad der sker akut, når en person tager sine stoffer eller alkohol. Men også på længere sigt: Hvilke ændringer sker der i hjernen, når man tager stoffer gennem en længere periode.

 

Aktuelt samarbejder Anders Fink-Jensen med Fonden Novavi i et forskningsprojekt omkring diabeteslægemiddel GLP1 i alkoholbehandlingen, som du kan læse mere om her.

 

For en nærmere og uddybende præsentation af Anderts Fink-Jensen, se hans profil her: https://www.psykiatri-regionh.dk/forskning/professorer/Sider/Anders-Fink-Jensen.aspx

 

For en nærmere oversigt over Anders Fink-Jensens publikationer se her: http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=da%2Fpersons%2Fanders-finkjensen(8ba4e682-1c5c-4989-b27c-a279403cbbeb)%2Fpublications.html

  

Jakob Demant, er Ph.D. lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

 

Jakob Demant har i sin forskning fokus på sociale kontekster omkring forbrug af stoffer og alkohol med ungdomskulturelle, kriminologiske og kultursociologiske perspektiver. Tilgangen involverer studier af generel ungdomskultur, specifikke stofmarkeder – herunder darkweb / cryptomarkets – forbrug af stoffer og alkohol blandt studerende, samt studier i forebyggelse.

 

I stedet for at anlægge et perspektiv om ”afvigeradfærd” på unges stof- og alkoholforbrug, arbejder Jakob Demant med teoretiske tilgange, som fortolker forskellige ungdomsgruppers stof- og alkoholforbrug som symbolske handlinger, der medvirker til at den unge oplever sig integreret i grupper, hvor stof- og alkoholforbrug anses for at være ”normaliseret adfærd”, ”kontrolleret tab af kontrol”, ”bevidst hedonisme”. I dette perspektiv studeres omstændigheder og opfattelser af ”fornøjelse og risiko”, samt hvorledes dette udfolder sig i det urbane nattelivs sociale kontekster. Resultater af denne forskning kan finde anvendelse i nye former af forebyggende interventioner.

 

For en nærmere og uddybet præsentation af Jakob Demants profil og publikationer se her: http://www.soc.ku.dk/ansatte/VIP/?pure=da%2Fpersons%2Fjakob-johan-demant(1e6eca7b-bce2-4e3b-87d9-c3594fd88a6c).html

 

Jakob Demants indlæg sætter følgende fokus:

 

Unges forbrug af alkohol er et komplekst fænomen, der antager forskellige og heterogene former (Davoren et al. 2015). Derfor må kvalificerede og specifikke anbefalinger til interventioner og forebyggelsesinitiativer bygge på solid empirisk  sociologisk og epidemiologisk forskning - hvis vi skal forvente effekt af bestræbelserne. 

Indlægget kommer ind på, hvorledes man kan identificere og tage højde for kontekstspecifikke og situationsmæssige faktorer, der danner unges erfaring med alkohol indtagelse.

Over de sidste 10 år er alkoholforbruget i Danmark faldet markant, og unges første alkoholerfaringer sker i en senere alder end tidligere. I 1998 havde 86% af drengene år 13 år og 85% af pigerne på 13 år smagt alkohol. De tilsvarende tal i 2014 var 41% af drengene og 34% af pigerne (Rasmussen et al., 2015).

Samme nedgang slår imidlertid ikke igennem blandt ældre unge. Alkoholforbruget ændrer sig dramatisk mellem 9. klasse og gymnasiet/anden ungdomsuddannelse. Det gælder både forbrugsniveau og -mønster. Kvalitativ forskning tyder på, at eleverne i løbet af den sidste halvdel af 9. klasse tilpasser sig et mønster med hyppigt alkoholindtag. I denne aldersgruppe synes der at udvikle sig en variation af begivenheder og anledninger til indtag af alkohol (fx. private fester, indtag af alkohol før man går til andre fester, indtag af alkohol i små grupper i det offentlige rum m.m.) (Gundelach & Järvinen, Demant & Østergaard, Demant & Landolt).

Vi ved, at aldersgruppen har et forbrug, hvor 20% ligger over Sundhedsstyrelsens foreslåede grænser. 28% har indenfor 30 dage, ved fire eller flere lejligheder, drukket fem eller flere genstande. (Bendtsen et al., 2015). Dette fastslår, at alkohol er en nøgle til at forklare både risikotagning i ungdomsårene samt visse sundhedsmæssige konsekvenser, der får effekt senere i livet (Barbor et al 2010).

Indlægget vil præsentere helt nye data fra endnu upubliceret kvalitativ forskning af prof. Tolstrup og Jakob Demant, hvor fokus er på at beskrive de sociale kontekster og begivenheder, der etableres i slutningen af ​​9. klasse, og som omfatter alkoholindtag.

 

Sidsel Eriksen, er Ph.D. lektor ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet.

 

 

Sidsel Eriksen, er Ph.D. lektor ved Saxo Instituttet, Københavns Universitet.

 

Sidsel Eriksen er forsker med historisk udgangspunkt i det 19. og 20. århundredes demokratiseringsprocesser, sociale bevægelser og socialpolitik  – herunder den danske alkoholproblematik. 

 

Hun har publiceret en del artikler og bøger om alkoholspørgsmålet i forskellige sammenhænge spændende fra alkoholbehandling, den klassiske afholdsbevægelse, alkoholindustrien, alkohol som kønssymbol. Aktuelt arbejder hun med en afhandling om ”Dansk alkoholkultur – hvad er det?”. Projektet arbejder i spændingsfeltet mellem stærke økonomiske interesser, sundhedsmæssige anbefalinger og moralske og ideologiske overvejelser, som hver har deres perspektiv på dansk alkoholkultur. Projektet bearbejder de særlige karakteristika ved dansk alkoholkultur i international sammenligning, og inddrager ligeledes aspekter om køns betydning samt studier af danske traditioner i alkoholmisbrugsbehandling.

 

For en nærmere og uddybet præsentation af Sidsel Eriksens profil og publikationer se her: http://saxo.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpersons%2Fsidsel-eriksen(ff76b17f-be9d-4bd5-9fb6-b73e85469e83).html

 

 

 

 

 

 

 

[this div will be converted to an iframe]
×