Kristina, tidligere studerende

Novavi Pensionatet er et praktisksted hvor den daglige gang er spændende, interessante dilemmaer dukker op og man får mange oplevelser og smil med sig i bagagen

Kristina, tidligere studerende

Kristina, tidligere studerende


Mine første praktikuger på Pensionatet var hårde, men gode. I begyndelsen skulle jeg lige finde ud af, hvem der var hvem, og finde min plads. Efterhånden som dagene gik, fandt jeg mig mere og mere til rette, og jeg blev hurtigt en del af personalegruppen, som har taget rigtig godt imod mig, og de ideer jeg er kommet med.

Novavi Pensionatet er et lille og intimt sted, så man er tæt på de mennesker, som bor og arbejder der. Fællesskabet er derfor enormt vigtigt. Det gjorde mig egentlig lidt nervøs i starten, for jeg var jo ikke sikker på, om jeg passede ind, og jeg var i tvivl, om beboerne ville synes det var okay, der kom sådan en ung studerende som mig. Men jeg er blevet taget så godt imod af beboerne, som jeg har et rigtig godt forhold til.

Arbejdet består af en god kombination af praktisk arbejde og relationsarbejde, men der er også meget selvstændigt arbejde, hvor man får lov til at prøve sig frem, men samtidig er der altid hjælp at hente hos ansatte og frivillige. Novavi Pensionatet er et praktisksted hvor den daglige gang er spændende, interessante dilemmaer dukker op og man får mange oplevelser og smil med sig i bagagen. 

[this div will be converted to an iframe]
×