Information om Pensionatet

Novavi Pensionatet er en §110 boform efter Lov om Social Service.

Det vil sige en midlertidig boform for personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for ophold og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Novavi Pensionatets målgruppe er derudover særligt afgrænset til personer over 18 år med alkoholproblemer.

På Pensionatet har vi plads til 10 beboere.

Pensionatet er ejet af Fonden Novavi og har driftsoverenskomst Glostrup Kommune.

Novavi Pensionatet er beliggende i rolige og grønne omgivelser i Glostrup. Selve Pensionatet består af ti små rækkehuse, en hovedbygning med tre kontorer, en fælles opholds- og spisestue, en fællesstue for beboerne og et værksted, som kan bruges i samarbejde med de frivillige medarbejdere.

Derudover har vi ca. 300 kvadratmeter have med bl.a. hønsehold og drivhus. Novavi Pensionatet er således en lille og unik boform, hvor det er nødvendigt, at alle tager del i den daglige drift, herunder praktiske opgaver ved måltider, i haven eller vedligeholdelse af lejlighederne. Dette er med til at skabe kontinuitet og faste rammer og kan også være medvirkende til at skabe grobund for udvikling af sociale relationer og social kompetence. 

[this div will be converted to an iframe]
×