Præsentation af oplægsholdere på Symposium 2019

Temaet for symposiet lyder: Er afhængighed en hjernesygdom? Prominente forskere fra ind- og udland holder oplæg med nyeste viden fra deres respektive forskningsområder.

alkoholbehandling, stofbehandling, alkoholiker, alkoholrådgivning, Novavi

Fonden Novavi afholder for anden gang symposium og prisuddeling onsdag den 11. september 2019 på Axelborg i København under temaet Er afhængighed en hjernesygdom?

Novavi har igen i år inviteret en række prominente internationale og danske forskere, som indtil videre byder på indlæg fra:

 

 Nora Volkow

Nora D. Volkow 

Director, US National Institute on Drug Abuse, National Institutes of Health

Den berømte hjerneforsker Nora D. Volkow har siden 2003 været direktør for det amerikanske forskningscenter National Institute for Drug Abuse (NIDA) under National Institutes of Health. Nora D. Volkows har med sin forskning fundet årsager til, hvilke skadevirkninger rusmidler har på hjernen, og viser bl.a. at afhængighed er en hjernesygdom.

 Nora D. Volkow har udgivet mere end 600 videnskabelige artikler o.a., og er honoreret med titler som "Top 100 People Who Shape Our World" i Times Magazine, "One of the 20 People to Watch" i Newsweek Magazine og "Innovator of the Year " af US News & World Report.

 

Læs mere om Nora D. Volkow her:

https://www.drugabuse.gov/about-nida/directors-page/biography-dr-nora-volkow

 

  

 

Anders Fink-Jensen

Overlæge ved Psykiatrisk Center København og klinisk professor ved Københavns Universitet samt leder af Neuropsykiatrisk Laboratorium

 Anders Fink - Jensens forskning er fokuseret på misbrug og psykoser og har fulgt to spor. Dels klinisk forskning hvor han i samarbejde med kolleger - somatiske såvel som psykiatriske – fokuserer på effekt af og bivirkning til allerede kendte behandlinger, men også basal forskning, som foregår i laboratoriet og i høj grad involverer dyremodeller. Forskningen forsøger at kaste lys over selve misbrugets natur, og undersøger, hvilke områder og receptorer i hjernen, der er involveret, når det kommer til misbrug.

Aktuelt samarbejder Anders Fink-Jensen med Fonden Novavi og en række forskere på Københavns Universitet om et forskningsprojekt omkring det GLP-1 baserede lægemiddel Bydureon©, der benyttes i diabetesbehandling. Forskningsprojektet undersøger, hvorvidt det kan bruges til at nedsætte drikketrangen hos personer i kombination med den nuværende samtalebaserede alkoholbehandling.

Læs mere om det her 

Læs mere om Anders Fink-Jensen her: https://www.psykiatri-regionh.dk/forskning/professorer/Sider/Anders-Fink-Jensen.aspx

 

 

Mads Uffe Pedersen

Professor ved Center for Rusmiddelforskning

 Mads Uffe er phD i psykologi og har siden 90’erne beskæftiget sig med rusmiddelforskning. Han er centerleder for Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet og modtog i 2017 den første Fonden Novavi-pris på 150.000 for sin forskning, og har i mange år arbejdet på at udvikle og identificere de bedste behandlingsmetoder og udredningsredskaber inden for misbrug.  Mads Uffe Pedersen vil på næste symposium og prisuddeling onsdag den 11. september præsentere, hvad pengene er brugt til.

 

 

[this div will be converted to an iframe]
×