Novavi.dk - Professionel behandling og støtte ved misbrug
Stofmisbrug
MDMA- og ecstasymisbrug – Tegn & Symptomer

stofmisbrug

MDMA- og ecstasymisbrug – Tegn & Symptomer

Misbrug af MDMA/Ecstacy - få behandling her

Afhængighed og bivirkninger

MDMA er et aktivt stof, som har mange navne. Det bliver bl.a. kaldt Molly, Emma og E, og det er også det aktive stof i ecstasy, der ved hyppig indtagelse kan lede til et MDMA og ecstasymisbrug.

MDMA findes også i mange former, bl.a. piller, pulver, krystaller, og det kan også opløses i væsker. Som ecstasy indtages det som pulver i gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og logo. Koncentrationen af aktivt stof i pillerne er meget forskellig. Der kan også være flere forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer.

Effekt af MDMA og ecstasy

Virkningen af MDMA beskriver mange som en følelse af stor samhørighed med andre, og man føler sig mere åben og kærlig. MDMA har en opkvikkende og let hallucinogen virkning. Typisk mærker man ikke træthed, og man oplever lyd og lys mere intenst.

MDMA-rusen indtræder 15-30 minutter efter indtaget. Rusen aftager 3-6 timer efter indtag.

Når man er påvirket af MDMA, kan man blive meget tørstig og noget utilpas med kvalme. Man kan opleve muskelspændinger (især i kæbemusklerne), rystelser, svedeture og hjertebanken. Ved høje doser er der risiko for alvorlige kropslige symptomer som dehydrering, kraftigt forhøjet legemstemperatur, forstyrrelser af hjerterytmen, højt blodtryk, blødninger og nyresvigt. Efter rusen er man typisk udmattet og nedtrykt i dagene efter. Dette er både en følge af selve stoffet og af, at man typisk har overanstrengt kroppen under rusen.

Novavi Stofrådgivningen

“Molly (stofferne) giver mig mod til at være mig selv foran andre. Jeg er mere mig selv – eller sådan føler jeg. Men så kommer nedturen med hallucinationer og angst. Eller panik. Det ødelægger mit liv. Forløbet hos Stofrådgivningen hjælper mig til at finde mod til at være mig selv – uden at jeg skal æde piller.”

Ung, der har været i forløb hos Novavi Stofrådgivningen

Blandingsbrug

Alkohol og ecstasy virker modsat hinanden og giver en uforudsigelig rusvirkning.

Forgiftning

MDMA-forgiftninger er relativt sjældne, men de kan være dødelige. Der er eksempler på dødsfald selv efter mindre doser MDMA. Symptomerne kan være feber, forhøjet blodtryk, kramper, forvirring og bevidstløshed.

En person påvirket af MDMA med symptomer på overophedning skal straks køles af, ved fx at være i et køligt rum, få koldt vand at drikke og på kroppen og så hurtigt på skadestuen.

Sådan kommer du i behandling

Gratis behandling og frit valg.

Afhængighed

MDMA er afhængighedsskabende. Efter længere tids brug oplever mange, at de skal have større doser for at opnå samme virkning. Med større doser øges bivirkningerne.

Andre bivirkninger

MDMA-bivirkninger kan være en dårlig rus med skræmmende hallucinationer, forvirring og panik. Måneder efter en MDMA-rus kan man få flashbacks. Udover ændringer i centralnervesystemet kan ecstasy give skader på hjerte, nyrer og lever.

Når man har taget MDMA, kan ens dømmekraft blive sat ud af spil, og man er derfor i øget risiko for at opleve ulykker, have uønsket sex eller på anden måde ikke at tage vare på sig selv.

Behandling af MDMA-misbrug

For fagpersoner