Viden og vejledning
Til smertepatienter: Hjælp, hvis afhængigheden tager over

viden

Til smertepatienter: Hjælp, hvis afhængigheden tager over

Forstå risikoen ved langvarig brug af medicin som fx opioider og benzodiazepiner. Smertestillende medicin – og medicin i det hele taget – kan være en stor hjælp ved kroniske smerter og psykisk ubehag, men nogle typer kan føre til afhængighed. Mange, der starter med opioider eller benzodiazepiner, oplever senere, at medicinen ikke virker lige så godt som før – og at de får brug for mere og oftere.

På denne side finder du information om:

  • Hvordan opioider og benzodiazepiner virker
  • Hvordan afhængighed kan opstå
  • Tegn på, at du er ved at udvikle en afhængighed
  • Hvordan du kan få hjælp

Hvad er opioider og benzodiazepiner – hvad gør de?

Opioider (fx Tramadol, Morfin eller Oxycodon) bruges til at lindre stærke smerter. De virker ved at blokere smertesignaler i hjernen.

Benzodiazepiner (fx Diazepam (Stesolid ™), Alprazolam (Xanax ™), Clonazepam (Rivotril ™) eller Oxazepam) bruges mod bl.a. angst og søvnløshed. De virker beroligende på hjernen.

Risikoen: Din krop vænner sig hurtigt til medicinen, og du kan få brug for mere for at opnå samme effekt.

“Jeg troede, jeg havde styr på min medicin, indtil jeg ikke kunne fungere uden den.” – kvinde

Tegn på afhængighed

  • Du oplever et konstant behov for medicinen og har svært ved at kontrollere dit forbrug.
  • Du fortsætter med at tage medicinen, selvom det har negative konsekvenser for din sundhed, hverdag eller relationer.
  • Du mærker abstinenser eller uro, hvis du forsøger at skære ned eller stoppe.
  • Du prioriterer medicinen over sociale relationer, fritidsinteresser og andre vigtige dele af dit liv.
  • Du har brug for større doser for at opnå samme effekt.
  • Du planlægger din dag omkring, hvornår du kan tage medicinen.
  • Du har forsøgt at skaffe ekstra recepter eller opsøgt flere læger for at få mere medicin.
  • Hvis du kan genkende nogle af disse tegn, er det vigtigt at søge hjælp.

Hvad er konsekvenserne?

Afhængighed påvirker ikke kun din krop og psyke – det har også store sociale konsekvenser

Ved længere tids brug kan opioider og benzodiazepiner føre til

  • Fysiske skader: Træthed, kvalme, forstoppelse, leverskader, hjerneskader og vejrtrækningsproblemer
  • Psykiske konsekvenser: Koncentrationsbesvær, angst, symptomer på depression, hukommelsestab og magtesløshed.
  • Overdoser: Høj risiko for forgiftning, især hvis medicinen kombineres med alkohol eller andre stoffer

Sociale konsekvenser af afhængighed

  • Isolation – Mange smertepatienter trækker sig fra sociale aktiviteter og mister kontakt med venner og familie.
  • Forsømmelse af arbejde – Afhængighed kan gøre det svært at koncentrere sig eller fungere på arbejdspladsen.
  • Økonomiske problemer – Mange bruger store summer på medicin og risikerer økonomiske problemer.
  • Konflikter med pårørende – Mange familie og venner har svært ved at forstå afhængigheden og kan blive frustrerede over den ændrede adfærd.

“Min læge sagde, at jeg ikke burde tage flere piller, men jeg kunne ikke stoppe. Jeg blev vred, frustreret – og gik et andet sted hen for at få en ny recept.”mand

Illegale præparater

Mange smertepatienter, der ikke længere får deres medicin på recept, forsøger at skaffe den via det illegale marked.

“Jeg begyndte at tage medicinen for at kunne leve mit liv. Nu føles det som om, jeg kun lever for medicinen.”kvinde

Nedtrapning

Nedtrapning af medicinen skal altid ske i samarbejde med en læge for at undgå alvorlige abstinenser og bivirkninger.

Hvorfor nedtrappe?

En gradvis nedtrapning sikrer, at kroppen langsomt vænner sig til lavere doser, hvilket reducerer abstinenssymptomer som angst, søvnforstyrrelser, smerter, svedtendens og i alvorlige tilfælde kramper eller livstruende komplikationer.

Hvordan foregår det?

Nedtrapning af benzodiazepiner og opioider foregår gradvist for at undgå abstinenser og minimere risikoen for tilbagefald.

Processen tilpasses individuelt og indebærer langsom dosisreduktion med støtte fra læge, terapi eller medicinsk behandling. Opfølgning er afgørende for en sikker og stabil udfasning, så kroppen og hjernen kan tilpasse sig uden afhængigheden.

Alternativer til medicin – hvad kan du gøre?

Mange smertepatienter føler sig magtesløse uden medicinen. Men der findes alternative metoder, der kan hjælpe dig med at håndtere smerte og psykisk ubehag uden risiko for afhængighed.

Fysioterapi og træning

  • Opioider kan dæmpe smerte midlertidigt, men fysisk aktivitet kan på sigt reducere smerten og øge din mobilitet.
  • Træning tilpasses din situation – det kan være let styrketræning, strækøvelser eller yoga.

Akupunktur og mindfulness

  • Mange smertepatienter oplever lindring gennem alternative behandlinger som akupunktur og mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR).
  • Akupunktur kan stimulere kroppens naturlige smertelindring, og mindfulness kan hjælpe med at håndtere smerteoplevelsen mentalt.

Samtaleterapi og smertehåndtering

  • Forskning viser, at kroniske smerter også kan påvirkes af vores psykiske velbefindende.
  • Samtaleterapi hos en psykolog eller hos et behandlingssted kan give dig strategier til at leve med smerterne uden at være afhængig af medicin.

“Jeg fortalte mig selv, at jeg ikke var afhængig. Jeg var jo bare en patient, der fulgte lægens råd. Men sandheden var, at jeg panikkede, hvis jeg var ved at løbe tør.”Jan, 61 år

“Mine børn begyndte at tage afstand fra mig. De sagde, at jeg var blevet en anden person. Det var først der, jeg indså, at medicinen styrede mit liv.”Kirsten, 55 år

“Jeg plejede at være social, men nu isolerer jeg mig, fordi jeg ikke vil have, at nogen opdager, hvor meget jeg har brug for pillerne.”Henrik, 50 år