Til smertepatienter: Hjælp, hvis afhængigheden tager over
viden
Til smertepatienter: Hjælp, hvis afhængigheden tager over

viden
Forstå risikoen ved langvarig brug af medicin som fx opioider og benzodiazepiner. Smertestillende medicin – og medicin i det hele taget – kan være en stor hjælp ved kroniske smerter og psykisk ubehag, men nogle typer kan føre til afhængighed. Mange, der starter med opioider eller benzodiazepiner, oplever senere, at medicinen ikke virker lige så godt som før – og at de får brug for mere og oftere.
På denne side finder du information om:
Opioider (fx Tramadol, Morfin eller Oxycodon) bruges til at lindre stærke smerter. De virker ved at blokere smertesignaler i hjernen.
Benzodiazepiner (fx Diazepam (Stesolid ™), Alprazolam (Xanax ™), Clonazepam (Rivotril ™) eller Oxazepam) bruges mod bl.a. angst og søvnløshed. De virker beroligende på hjernen.
Risikoen: Din krop vænner sig hurtigt til medicinen, og du kan få brug for mere for at opnå samme effekt.
“Jeg troede, jeg havde styr på min medicin, indtil jeg ikke kunne fungere uden den.” – kvinde
Afhængighed påvirker ikke kun din krop og psyke – det har også store sociale konsekvenser
“Min læge sagde, at jeg ikke burde tage flere piller, men jeg kunne ikke stoppe. Jeg blev vred, frustreret – og gik et andet sted hen for at få en ny recept.” – mand
Mange smertepatienter, der ikke længere får deres medicin på recept, forsøger at skaffe den via det illegale marked.
“Jeg begyndte at tage medicinen for at kunne leve mit liv. Nu føles det som om, jeg kun lever for medicinen.” – kvinde
Nedtrapning af medicinen skal altid ske i samarbejde med en læge for at undgå alvorlige abstinenser og bivirkninger.
En gradvis nedtrapning sikrer, at kroppen langsomt vænner sig til lavere doser, hvilket reducerer abstinenssymptomer som angst, søvnforstyrrelser, smerter, svedtendens og i alvorlige tilfælde kramper eller livstruende komplikationer.
Nedtrapning af benzodiazepiner og opioider foregår gradvist for at undgå abstinenser og minimere risikoen for tilbagefald.
Processen tilpasses individuelt og indebærer langsom dosisreduktion med støtte fra læge, terapi eller medicinsk behandling. Opfølgning er afgørende for en sikker og stabil udfasning, så kroppen og hjernen kan tilpasse sig uden afhængigheden.
Det er to sider af samme sag, men…
Fysisk afhængighed opstår, når kroppen vænner sig til et stof og oplever abstinenser uden det. Psykisk afhængighed er, når man føler et mentalt behov for stoffet for at klare hverdagen.
Afhængighed kan udvikle sig inden for få uger, især ved dagligt brug, mange daglige doseringer og høje doser. Læs mere om opioider og benzodiazepiner her .
Det anbefales at konsultere en læge, da pludselig ophør kan medføre alvorlige abstinenser. Sig det som det er til din læge og forsøg at få lavet gode aftaler om nedtrapningen.
Symptomer inkluderer sløvhed, langsom vejrtrækning, bevidstløshed og blålige læber eller fingre. Søg akut hjælp ved mistanke om overdosering.
Ja, der findes både medicinske og ikke-medicinske alternativer. Tal med din læge om mulighederne.
Det kan føre til hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og risiko for fald, især med alderen.
Ja, selv korrekt brug kan føre til afhængighedsudvikling over tid.
Tal åbent og støttende med personen, tilbyd din hjælp og foreslå at I sammen kan kontakte en læge.
Nedtrapning sker gradvist under lægeligt tilsyn for at minimere abstinenser, men det kan være en lang proces. Vær tålmodig.
Mange smertepatienter føler sig magtesløse uden medicinen. Men der findes alternative metoder, der kan hjælpe dig med at håndtere smerte og psykisk ubehag uden risiko for afhængighed.
“Jeg fortalte mig selv, at jeg ikke var afhængig. Jeg var jo bare en patient, der fulgte lægens råd. Men sandheden var, at jeg panikkede, hvis jeg var ved at løbe tør.” – Jan, 61 år
“Mine børn begyndte at tage afstand fra mig. De sagde, at jeg var blevet en anden person. Det var først der, jeg indså, at medicinen styrede mit liv.” – Kirsten, 55 år
“Jeg plejede at være social, men nu isolerer jeg mig, fordi jeg ikke vil have, at nogen opdager, hvor meget jeg har brug for pillerne.” – Henrik, 50 år