»Det fungerer bare fint for mig at gå herinde. Det rart at have én at snakke med og få hjælp til at tænke anderledes« - Novavi
»Det fungerer bare fint for mig at gå herinde. Det rart at have én at snakke med og få hjælp til at tænke anderledes«
»Det fungerer bare fint for mig at gå herinde. Det rart at have én at snakke med og få hjælp til at tænke anderledes«

»Det fungerer bare fint for mig at gå herinde. Det rart at have én at snakke med og få hjælp til at tænke anderledes«

Kvinde i misbrugsbehandling for hashmisbrug
Modelfoto

Når en ung kommer i behandling for et misbrug, så er det ofte livsforandrende.

Da Katja på 17 år indskrives i Stofrådgivningen, har hun røget hash siden hun var 13 år. Ved indskrivning oplyser Katja, at hun ryger tre til fem joints dagligt.

Hun beskriver, at hashen gør, at hun ”får det bedre indeni”, og at hashen “slukker helt for de svære følelser”.

Hun drikker desuden alkohol to til tre gange ugentligt. Hun fortæller, at hun ikke kan styre, hvor meget hun drikker, og at hun ofte får blackouts grundet et stort alkoholindtag.

Katja har haft en turbulent opvækst, da hendes forældre har haft et meget konfliktfyldt og ind imellem voldeligt forhold. Katja beskriver, at hun ofte følte sig meget utryg derhjemme og hele tiden var opmærksom på, hvordan hendes forældre havde det indbyrdes. Katjas forældre blev skilt, da hun var omkring 11 år, og i den forbindelse begyndte hun at have alvorlige problemer med at spise.

”Jeg havde måske halvt om halvt forestillet mig sådan noget med urinprøver og kontrol. Det fandt jeg hurtigt ud af, at det ikke var. Det var sådan noget med juice og kakao i køleskabet, og så snakker vi bare om det jeg vil snakke om. Meget dejligt.”

Katja, der er i behandling i Novavi Stofrådgivningen

Katja fortæller, at hun igen begyndte at spise normalt, da hun begyndte at ryge hash.  Katja oplever, at hun ofte bliver meget vred, og at hun kan have et voldsomt temperament, ”når det hele bliver for meget”.

Hun bliver tilbudt misbrugsbehandling ved psykolog i Stofrådgivningen, hvor misbrugsbehandlingen og den psykologiske behandling kombineres. Der arbejdes i forløbet med at få afdækket hashens funktion, og de bagvedliggende grunde for misbruget. Sideløbende hermed arbejdes der med de oplevelser Katja har fra sin opvækst, for at hjælpe Katja til at få en større selvforståelse.

Katja har i dag været indskrevet i Stofrådgivningen i cirka fire måneder. Hun har ikke røget hash i 36 dage og har i de sidste tre uger kun drukket alkohol to gange i moderate mængder.

”Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor det er godt. Men det er det bare.”

Katja, der er i behandling i Novavi Stofrådgivningen

Katja giver udtryk for, at det er første gang, at hun føler sig forstået og hjulpet, og at det har haft stor betydning for hende, at behandlingen er tilrettelagt ud fra hendes behov og dagligdag.

Hun har fortsat behov for sin behandling i Stofrådgivningen, så hun kan støttes i sin nuværende udvikling, men hun er rigtig godt på vej!

Novavi Stofrådgivningen er et specialiseret tilbud, der tilbyder misbrugsbehandling og stofrådgivning til unge op til 30 år, der er psykisk sårbare eller har en dobbeltdiagnose. Vi er et integreret og tværfagligt behandlingstilbud bestående af specialiserede pædagoger, psykoterapeuter, socialrådgivere, psykologer og psykiatere.