Om Novavi
Om Novavi

Fonden Novavi er en not for profit-fond, der arbejder for, at flere får et liv uden styrende rusmidler.
Novavi er Danmarks største leverandør af stof- og alkoholbehandling.
Med over 60 års erfaring med alkoholbehandling har Novavi etableret sig som en af de vigtigste organisationer i Danmark indenfor rusmiddelbehandling.
Novavi har fokus på dokumentation og evidens i behandlingen og tilrettelægger al behandling efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring rusmiddelbehandling.
Novavi tilbyder behandling i hele Danmark enten online eller ved fysisk fremmøde på et af Novavis otte ambulatorier. Der er p.t. cirka 180 medarbejdere ansat i Novavi.
Hos Novavi er der fokus på forskning. Vi arbejder med effektmålinger i forhold til egne behandlingsmetoder og vi samarbejder med universiteter og hospitaler omkring en række forskningsprojekter.
Fonden Novavi har mange tilbud og aktiviteter, bl.a.:
- Anonym og ambulant alkoholbehandling
- Alkoholrådgivning
- Rådgivning og behandling til pårørende
- Overkanten – Online videobaseret alkoholrådgivning til voksne og unge
- Novavi Stofrådgivningen – Behandling og rådgivning til unge under 30 år med psykiske lidelser og/eller dobbeltdiagnoser
- Anonym stofbehandling
- Novavi Ung Revers – Behandling og rådgivning til børn og unge, der er vokset op i familier med misbrug
- Novavi Pensionatet – Bosted for personer med særlige sociale problemer og misbrug af rusmidler
- Novavi KRIM – Rusmiddelbehandling i fængsler, arresthuse og på pensioner
- Forskningssamarbejde med diverse universiteter, hospitaler og fonde
- Rådgivningsaktiviteter for diverse offentlige og private aktører
- Tæt samarbejde med frivillige organisationer
Tilsynsrapporter
Hvert år føres der tilsyn med Fonden Novavi, herunder vores tilbud i Novavi Ambulatorierne, Novavi Stofrådgivningen og Novavi Pensionatet.
Resultaterne af tilsynet offentliggøres i en tilsynsrapport.
Hvad er Fonden Novavi?
Fonden Novavi er en privat, selvejende, erhvervsdrivende og not for profit-fond, der arbejder for at hjælpe mennesker med alkohol- og stofmisbrug gennem behandling, rådgivning, forebyggelse og oplysning. Fondens midler og overskud må udelukkende bruges til at fremme dette formål.
Hvad betyder det, at Novavi er en selvejende fond?
Som selvejende fond har Novavi ingen ejere, medlemmer eller aktionærer. Fonden ejer sig selv og forvaltes af en uafhængig bestyrelse. Ingen kan få del i fondens formue eller overskud, og alle midler anvendes efter formålet (§3).
Hvad vil det sige, at Novavi er erhvervsdrivende?
Vi driver virksomhed med fokus på vores samfundsgavnlige formål og skaber indtægter gennem ydelser til fx kommuner og regioner. Vi er fuldt skattepligtige og arbejder økonomisk ansvarligt, men uden profit for private.
Hvad betyder ’not for profit’?
At vi er ’not for profit’ betyder, at vi gerne må have overskud, men det må kun bruges til at fremme fondens formål – fx til udvikling af behandlingstilbud og forskning. Ingen enkeltpersoner kan tjene på fonden.
Hvordan adskiller ’not for profit’ sig fra ’nonprofit’?
Nonprofit-organisationer må typisk ikke skabe overskud. Novavi må godt skabe overskud, men det skal anvendes 100 % til det samfundsgavnlige formål (§10). Det er en professionel virksomhed uden privat udbytte.
Er Novavi en offentlig myndighed?
Nej, vi er en privat aktør, men arbejder tæt sammen med det offentlige om behandling og forebyggelse. Vi tilhører den såkaldte ’tredje sektor’ – hverken offentlig institution eller klassisk privat virksomhed.
Er I medlem af en arbejdsgiver- og brancheorganisation?
Ja. Fonden Novavi er medlem af Selveje Danmark og via dem tilknyttet Dansk Erhverv. Det sikrer adgang til juridisk støtte, netværk og strategisk interessevaretagelse som professionel arbejdsgiver.
Hvordan sikrer I, at midlerne bruges korrekt?
Vi er underlagt fondslovgivningen, Socialtilsynet og Erhvervsstyrelsens tilsyn. Vores bestyrelse har ansvar for, at alle midler anvendes gennemsigtigt og i overensstemmelse med vores formål (§10).
Virksomhedsoplysninger:
Fonden Novavi er en not for profit-fond med pt. ca. 180 ansatte.
CVR-nummer: 56753117
Bank: Danske Bank – Reg.nr.: 3001 – Konto.nr.: 3120118773
Vil du videre mere om Novavi?
